Herlevs nye bydel, Den Grønne Fatning, henter inspiration fra de charmerende gamle brokvarterer i København, hvor etagebyggerierne omkranser den hyggelige gård som kvarterets hjerte. I ”Den Grønne Fatning” er der både plads til udeliv og nybyggeri af høj kvalitet.
Første Spadestik
Tirsdag d. 4. april satte vi spaden i jorden for første gang. Og dermed er byggeriet officielt skudt i gang.
Den Grønne Fatning er nye familievenlige boliger, der bliver placeret ved siden af det nyopførte kvarter Glødelampen. Bebyggelsen er karakteriseret af en åben karréstruktur i 4-11 etager. Den Grønne Fatning bygger videre på de arkitekttoniske takter, der er startet med Glødelampen, så området i helhed kommer til at blive opfattet som et harmonisk sammenhængende kvarter.
I Den Grønne Fatning etableres fælles byhaver. Originalt placeres disse i første sals højde, hvilket inviterer til samvær mellem Den Grønne Fatnings beboere. Haverne rækker ned mod gadeplanet via nogle af facaderne, hvor grønne planter forbinder gården og haverne.
Den store gård mellem de fire byggerier fungerer som et stort fælles aktivitetsrum. Og ganske som i gamle dage, kan beboere overskue børnenes leg fra vinduerne eller fra de altaner, som alle lejlighederne udstyres med.
Det traditionelle gårdrum har også en markant, innovativ komponent. Nemlig parkeringspladserne under grønsværen, som er hævet for at give plads til beboernes biler. En intelligent måde at sikrer beboerne parkeringsplads uden at skæmme kvarterets udseende.
Infrastrukturen er helt i top, området ligger ud til Herlev Ringvej og der er gode muligheder for at vælge kollektiv transport, da bus nr. 145, 161, 300S og 330E stopper tæt ved området og der er under 500 m til Herlev S-togstation.
Den kommende letbane vil yderligere forbedre forbindelsen til den kollektive transport. Herlev vil ydermere blive forbundet til netværket af Supercykelstier, der forventes færdigt i 2017, hvilket vil gøre færdsel på cykel imellem København og forstadskommunerne mere attraktiv.