Boliger skabt til samvær

I Den Grønne Fatning kan du og familien både leje eller eje jeres bolig. Boligerne indrettes i den tidsløse nordiske stil med masser af lys, store vinduespartier i opholdsrummene, smukke trægulve og stort fokus på enkelthed. Køkkenet er et kvalitetskøkken fra HTH og er placeret sammen med opholdsrummet, så indretningen lægger op til fællesskab og samvær. Alle lejlighederne har udgang til egen altan eller til gårdrummet, så du og familien kan nyde den friske luft og det fredelige udeliv uden at forlade jeres hjem.

Moderne teknologi

Boligerne i Den Grønne Fatning er ikke alene smukke og funktionelle. De er også udstyret med moderne teknologi som hurtig og effektiv internetforbindelse fra Fiberby. Hastighed 200/200Mbit.

Byhaver i første sals højde

Et unikt arkitektonisk twist ved Den Grønne Fatning er de helt særlige byhaver i første sals højde. Byhaverne forbinder de forskellige bygninger og lægger op til fællesskab og nærvær mellem beboerne. Haverne rækker ned mod gadeplanet, og grønne planter forbinder gården og haverne.

Den fælles gård er som de gamle, klassiske københavnske gårdmiljøer indrammet af de enkelte bygninger og nem at overskue fra vinduerne overalt i Den Grønne Fatning. Gårdrummet har også en markant, innovativ komponent, idet gårdrummet er hævet op på plinte i 1 sals højde, forbundet af broer mellem de enkelte bygninger. Her etableres der små hyggekroge og legepladser, så børnene kan færdes trygt og isoleret fra trafikken.

Nedenunder gårdrummet etableres parkeringspladser, cykelparkering og depotrum, som derfor ikke skæmmer kvarterets udseende.